Del
: Bliv frivillig
DSC_7919.jpg

Fantastisk oplevelsespræmie til en heldig formidler

Vi har længe vidst det, men nu er det ved at blive en historie, som andre også hører om: Verdens bedste naturfrivillige er formidlere i Bliv NaturligVis. De laver fantastiske og lærerige gratis naturformidlingsarrangementer, som er med til at vise børnene naturen, der omgiver os, igennem jægernes og lystfiskernes øjne.

Derfor bliver Bliv NaturligVis også kontaktet af flere og flere virksomheder, der gerne vil være med til at anerkende det store stykke arbejde, som de frivillige gør for børnenes forståelse af naturen.  

Det er et kæmpe skulderklap til alle frivillige i projektet – tak for jeres indsats!

Ét af de firmaer, der har henvendt sig, er Fiske-eventyr.dk. Og den henvendelse er blevet til en lidt større end normal mulighed for jer frivillige. I et tæt samarbejde med dem, kan vi nemlig nu love, at i januar 2019 trækker vi lod om en fantastisk fiskeeventyrrejse til Canada til en værdi af 20.000 kroner. Rejsen kommer til at foregå i september 2019, og der skal fiskes store stillehavslaks og kæmpestore hvid stør. Se mere på dere hjemmeside, og lad tænderne løbe i vand.

 

Sådan deltager du

Først og fremmest skal du naturligvis være frivillig formidler i Bliv NaturligVis. Er du ikke det, kan du her læse meget mere om, hvad det indebærer, og måske får du ligefrem lyst til at melde dig og få nogle gode naturoplevelser med børn og unge i dit nærområde?

Dernæst skal du bare afholde alle de arrangementer i 2018, du har lyst til. For hvert afholdt arrangement får du nemlig ét lod i lodtrækningen, som kommer til at foregå den 4. januar 2019.

Det kræver naturligvis, at du får registreret alle dine arrangementer på din profil på www.blivnaturligvis.dk. Inden længe skulle vi også meget gerne være klar med teknikken bag, så I får mulighed for at registrere flere frivillige på de arrangementer, hvor I er flere, der afholder sammen.

- På Bliv NaturligVis-kontoret er vi stolte af alle jer frivillige formidlere og glade for at kunne anerkende jeres indsats med dette tiltag. Vi er også meget taknemmelige for at virksomheder, som Fiskeeventyr, tager det ansvar, der er med til at motivere formidlerne til at give endnu flere børn spændende og vigtige oplevelser med jagt og lystfiskeri, og på den måde får bragt emnerne ind på skoleskemaet, siger frivilligansvarlig Henrik Qvortrup Thygesen.

fiske-eventyrdk-3
Én heldig formidler kommer næste år på sit livs fiskerejse med fiske-eventyr.dk

Mange arrangementer og udpræget tilfredshed

Når en Bliv NaturligVis formidler laver et arrangement med en skole, registrerer formidleren det på sin profil på www.blivnaturligvis.dk. Herudover udfylder formidleren og skolen begge et evalueringsskema efter arrangementet. Det gør det muligt at måle på, hvor mange arrangementer Bliv NaturligVis samlet set laver og kvaliteten af dem.

Det er vigtigt for, at vi kan sikre en konstant udvikling i antal og kvalitet af arrangementerne.

I 2017, som var Bliv NaturligVis’ opstartsår, afholdte de frivillige mere end 250 formidlingsarrangementer over hele Danmark og nåede dermed ud til over 7000 skolebørn, der alle fik oplevelser med jagt og lystfiskeri. Tilbagemeldingerne fra skolerne var overvældende positive.

Motivationen driver værket

Bliv NaturligVis’ frivillige udtrykker klart, at deres største motivation for at lave formidlingsarrangementer er oplevelsen ved at kunne give et væsentligt livsindhold videre til børn og unge.

I Bliv NaturligVis vil vi gerne bakke op om formidlernes engagement og give nogle gode skulderklap for den formidlingsindsats, de laver. Derfor forsøger vi på bedst mulig måde at organisere lokale netværk med mentorer, der kan facilitere opfølgning og udvikling. Vi laver også løbende sociale arrangementer for formidlerne, der giver dem mulighed for at mødes om fælles interesser, netværke og for at udvikle egne og fælles kompetencer.

Som et led i motivationsstrategien laver vi også konkurrencer, hvor formidlerne kan vinde forskellige præmier.

28. februar 2018
Skrevet af: Kenneth Sletten Christensen
Foto af: fiske-eventyr.dk

Frivillig registrering

Tak for din registrering. Du vil nu modtage en e-mail med information om den videre proces.





Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Registrer Event

Rediger event