Del
: Bliv frivillig
IMG_1474[1].JPG

Peter fosgerau - et barn af naturen

Peter er barn af naturen, hvor han i sine spæde drenge år opholdte sig mere i end noget andet sted. Som han selv beskriver det, var det udelivets store her og nu oplevelser i naturen sammen med hans far, som har givet Peter indsigt i livets store mysterier og menneskets udviklingspotentialer. Peter har levet sit liv og udviklet sig med en fiskestang i hånden, som har været et redskab til at nå dybere ind i naturen, udvikle sig selv, sine kompetencer og forhold til andre mennesker. Kort sagt har fiskeriet og naturen formet ham til den han er i dag.

Livet har ikke altid været en dans på roser for Peter, men han har haft naturen som frirum, som altid har hjulpet ham på rette spor. For ham er det kilden til store oplevelser, adgang til indre ro og i særdeleshed også kontakten til andre mennesker, som han prioriterer højt og derfor brænder han for at videregive naturoplevelser til de børn han arbejder med som formidler.

Ifølge Peter findes der intet så intenst, som at mærke livets flow og sammenhæng på en fisketur, hvor naturen kan være larmende stille og samtidig byde på action fyldte oplevelser når en stor fisk bider på krogen.

Peter dyrker også jag,t og her er det især arbejdet med sin hund, som giver ham adgang til sammenhørighed og store oplevelser. Han nyder at se hvordan hans labrador Tjalfe, vil gøre alt for at samarbejde, men det kræver også tid som Peter velvilligt sætter af til træning med sin hund.

Peter har altid været foreningsmand og ser det både som en mulighed, men samtidig også som en pligt at støtte op om foreningerne, som efter hans udsagn er kilden til at jægere og fiskere kan stå samlet om en fælles sag, nemlig at styrke naturen, bibevare rettigheder til og udvikle mulighederne for fiskeri for nuværende og fremtidige generationer.

Peter er i dag dedikeret naturformidler under Bliv NaturligVis, for som han selv siger er det, er det en uvurderlig gave at kunne give videre til børn, som i dag er langt mere i rammesatte institutioner, der ikke giver samme muligheder for spontan udfoldelse i et naturligt rum. Samtidig nævner han den fordel det er at være en del af et større netværk hvor man kan udvikle gode relationer og dele kompetencer.

Her fra kontoret håber vi på at kunne fastholde denne gode mand i lang tid fremover

 

 

img_1509-1
19. september 2017
Skrevet af: Henrik Qvortrup Thygesen
Foto af: HQT

Frivillig registrering

Tak for din registrering. Du vil nu modtage en e-mail med information om den videre proces.





Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Registrer Arrangement

Rediger event