Del
: Bliv frivillig
Morten Nielsen2.jpg

Portræt af Morten Nielsen - Formidler i Bliv NaturligVis

Morten Nielsen - En ildsjæl 

Jeg er på vej mod Bidstrup Gods, hvor Morten Nielsen bor til leje i en sidebygning, for at lave et interview med ham. Afsides en af hovedårerne, der forbinder den østjyske storby Randers med oplandet, dukker et fantastisk landskab op, og jeg kan ikke lade være med at glæde mig til mødet, som skal foregå med fiskestangen i hånden ved Lilleåen, som er Mortens nabo, og som han frekventerer ret ofte.

Morten er en afslappet fyr, så formaliteterne med at banke på døren springer jeg over og går direkte ind, hvor jeg mødes af Morten, der står med telefon i den ene hånd og fiskestænger i den anden. Han er netop kommet hjem og er i krig med at forberede vores møde med kaffe og fiskegrej.

I det hyggelige køkken sætter vi os og lægger en slagplan for eftermiddagen, som efter Mortens ønske skal munde ud i, at jeg bliver klogere på Lilleåens muligheder, og forhåbentligt skal vi se en af dens skønne havørreder, som Morten holder så meget af at fange.

Når man ryger i åen som lille er naturskæbnen beseglet

Morten går direkte til biddet og begynder og fortælle om en barndom, hvor han som en anden Obelix, der faldt i gryden som spæd, røg i åen som 4 årig hvormed hans skæbne som naturtosse blev beseglet.

Han er født og opvokset i Jylland med afstikkere til det sjællandske, og det der præger ham er, at han i størstedelen af sit liv har været dybt afhængig af at være ude – hellere dybt inde i et tornekrat end en velfriseret have selvom han i dele af sit liv har beskæftiget sig som gartner.

Morten ligner mest af alt en mellemting mellem en stor glad dreng og en hyggelig bedstefar, og vidste jeg det ikke på forhånd ville jeg næppe tro, at manden har gjort karriere i hhv frømandskorpset og Siriuspatruljen. Og dog så skinner der en hvis kant igennem som vidner om ukuelighed og kompromisløs dedikation i forhold til, hvordan han går til sine opgaver.

Naturformidling giver børn adgang til følelser og viden

Da jeg spørger ind til, hvorfor han er gået så vidt som at vælge det frivillige formidlingsarbejde med Bliv NaturligVis, når nu han i forvejen pisker rundt som en skoldet skid i et glas vand og laver alt fra vandløbsrestaurering, juniorarbejde i den lokale klub og en hulens masse andre ting, svarer han promte: Henrik – dette er første gang at jægere og lystfiskere, om nogen organisationer overhovedet, har lavet et fælles tiltag rettet mod den arbejdsramte folkeskole om at lette adgang til både autentiske naturoplevelser og naturformidlingsarbejdet – ting som efter hans mening giver børn adgang til både følelser for og viden om natur og sammenhængen mellem den og mennesket. Muligheden for at være med til at præge fremtidens naturbrugere vil han ikke gå glip af i en tid, hvor stordriftsfordele ved landbrug, havbrugsdrift og lignende har større politisk fokus. Med Ild i øjnene lader Morten mig ikke et sekund i tvivl om hans utilfredshed med det politiske styre og at han mener, at man må tage sagen i egen hånd og gøre en positiv forskel, hvis man vil se resultater, og jeg fornemmer stærkt at dette er hans livsfilosofi. Han er kort inde over en gammel traver om, at man må yde, hvis man vil nyde og referere her til, at han ser det som lystfiskere og jægeres pligt at gøre et stykke arbejde for, at vi kan blive ved med at bevare de muligheder vi har og samtidig sikre vore børns arv på det punkt.

Morten er allerede godt i gang med Bliv NaturligVis formidlingsarbejdet, og dette både rettet mod børn, lærere og skoleledere og som han siger spreder de ringe i vandet som vil få konsekvenser for andre formidlere – nemlig mere arbejde!

Naturnørd og vild viking

Da vi bevæger os mod åen kampklædt i waders, bevæbnet med fluestænger og er hav af fluer oplever jeg Mortens ildhu, da han prompte stopper op ved et ATV spor, som har fræset rundt i det, han kalder sine egne orkideer. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der bag det lune ydre ulmer en vild viking, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der har kørt maskinen. Morten falder dog hurtigt ned og viser mig gøgeurter og et væld af andre planter, jeg aldrig har hørt om før og sammenhængen mellem den og det årelange fravær af landbrugsdrift i engen – ingen tvivl om at has færden i naturen har givet ham sammenhængsviden og vil give perspektiver på den formidling, han laver.

Langs åen fortæller han livligt om flere sten som han i årenes løb har plumpet i åen for at skabe gode betingelser for åens mangfoldige liv samtidig med, han peger vildt omkring sig, når forskellige insekter og fugle flyver forbi.

Det blæser en kraftig vind som vanskeliggør fiskeriet, hvorfor vi fortrækker til et skovstykke med læ, men på vejen deler han rundhåndet ud af åens hemmelige fiskepladser, hvor han både har fanget laks og havørreder. Det lykkes ham at guide mig til en enkelt miniature ørred inden vi sætter os i skyggen og nyder en medbragt Cola.

På vej retur møder vi en af Mortens juniorer, som han har haft under vingerne, og respekten for Morten lyser ud af hele hans ageren – her er der ikke tvivl om at Morten har en indvirken på de unge, som burde være alle forundt.

Da jeg takker af for dagen og kører mod min bopæl, er der mange tanker, der løber gennem mig på en dag, hvor jeg virkelig har fået én på opleveren. Den mest dominerende tanke er klart hvor meget det betyder at omgive sig med gode mennesker, der vil noget med livet og ligesom Morten kort og meget sikkert har flyttet på mit væsen, er jeg sikker på at han vil ramme mange andre i hans formidlingsarbejde, og det glæder jeg mig til at følge.

                                                                                     

17. juni 2017
Skrevet af: Henrik Q. Thygesen
Foto af: Henrik Q. Thygesen

Frivillig registrering

Tak for din registrering. Du vil nu modtage en e-mail med information om den videre proces.





Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Registrer Arrangement

Rediger event