1.jpg

Til de store børn: Kom på jagtcamp i efterårsferien

Er du eller dit barn født i perioden mellem 2004 og 2008, og står overnatning i det fri højt på ønskelisten? Så er efterårscampen helt sikkert værd at se nærmere på. Vi har åbnet for tilmeldingerne nu!

Det bliver endnu et fantastisk efterår i jagtens tegn for de lidt ældre børn, der tilmelder sig en af projekt Bliv NaturligVis' Efterårscamps to forskellige steder i Danmark. Begge camps afvikles i løbet af efterårsferien i uge 42. Lejrene, der er foregår i Østjylland og i Sydjylland, er fyldt med jagtoplevelser og lejrliv:

Der er tale om tre spændende dage, hvor du er sammen med andre jagt- og fiskeriinteresserede i aldersgruppen og får erfaring med forskellige jagtformer, lærer om vildtbiologi, sover under åben himmel, laver mad over bål og selvfølgelig får en ordentlig én på naturopleveren. Det vildt, vi nedlægger, tilberedes over bål og spises. Lejrene ledes af engagerede frivillige, der brænder for at komme ud i naturen sammen med dig. Så har du lyst til at bruge 3 dage i naturen med jagt, natur og lejrliv, så skynd dig at tilmelde dig!

Du kan læse mere om de enkelte efterårscamps, se priserne og tilmelde dig her.

Skulle du have spørgsmål vedrørende vores efterårscamps kan du kontakte os på info@blivnaturligvis.dk eller på tlf. 2090 5161.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv NaturligVis er et formidlingsprojekt skabt i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund. Projektet er støttet af Nordea-fonden. Bliv NaturligVis arbejder for at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse gennem formidling af natur, jagt og lystfiskeri.

Se stemningsfilmen fra sidste års efterårscamp her:

04. september 2020
Skrevet af: Jacob Munkholm Jensen

Frivillig registrering

Tak for din registrering. Du vil nu modtage en e-mail med information om den videre proces.





Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Registrer Arrangement

Rediger event