Så bestil en vildtkasse fra Klosterhedens Vildt, så I let kan komme i gang. Kassen kan med fordel benyttes som supplement til jeres arbejde med hæfterne Vild mad i skolen, Jagt og vildt i jægerstenalderen eller De fire danske hjortevildtarter, som alle er målrettet mellemtrinnet, men kan selvfølgelig benyttes af alle, som ønsker at eksperimentere med vild mad.
Desuden er det muligt at købe vildtkasser til undervisningsforløbet 'Vildt & Vovet', der findes på Skoven i Skolen. 'Vildt & Vovet'-forløbet henvender sig til madkundskab i 6. klasse og madkundskab som valgfag i 7.-8. klasse.
Kombiner materiale og aktiviteter med besøg af en naturformidler og få det bedste forløb.