Jagt og vildt i jægerstenalderen

Undervisningsforløb · Spejdere

Tæt kontakt med natur og historie gennem et forløb om jægerstenalderen

Jagt og vildt i jægerstenalderen tager elever og lærere med tusindvis af år tilbage i tiden for at lære om og opleve, hvordan vores danske forfædre levede i jæger- og samlerstenalderen.

De første mange tusinde år der levede mennesker i Danmark, var jagt en nødvendighed for at overleve. Selvom vi i dag har fundet mange andre måder at skaffe føde på, kan undervisningshæftet Jagt og vildt i jægerstenalderen give et indblik i, hvordan vi stadig kan bruge naturen og dens ressourcer, som man gjorde dengang. Det er fyldt med viden og praktiske opgaver, som bringer børnene i tæt kontakt med natur og historie.

Hæftet indeholder både læring om levevis, datidens dyreliv, opskrifter på stenaldermad og inspiration til aktiviteter. Hæftet viser f.eks. hvordan man laver sin egen bue og pil, finder dyrespor i naturen, bygger et godt bål og tilbereder vildt, som man gjorde i år 5.000 f.v.t.

 

Få vildtkød leveret til undervisningen

Sammen med hæftet kan der købes en kasse med vildtkød fra Klosterhedens Vildt, som passer til hæftets opskrifter. Kassen indeholder en rådyrkølle på ca. 2 kg. og fire vildtandebryster, så der er nok til hele klassen.

Book en naturformidler

Kombiner materiale og aktiviteter med besøg af en naturformidler og få det bedste forløb.