På Sommercampen får du en unik mulighed for at opleve mange af de ting en jæger eller lystfisker oplever. Vi skal både fiske og stå tidligt op om morgenen for at gå på jagt efter råbukken. Hvor tæt kan vi komme på dyrene? Vi bygger også vores egne buer og sidder og snitter foran bålet og mange andre spændende ting. Vi bor primitivt og opholder os udenfor det meste af tiden. Vi kommer til at bruge meget tid ved bålet, hvor vi selv laver vores mad og bruger de bedste af naturens råvarer. Skyder eller fanger vi ikke noget, så er der ikke kød til aftensmaden.
Hvem kan være med
For at deltage skal du være født mellem 2010 og 2014 og have lyst til at bruge nogle dage af din sommerferie i det fri sammen med andre, som også har lyst til spændende jagt- og fiskeoplevelser i naturen. Der stilles ingen krav til særlige jagtkundskaber eller -udrustning. Sommercampen varer tre dage med to overnatninger, og der er sommercamps over hele landet.
Sådan tilmelder du dig
Der planlægges i alt 9 sommercamps rundt om i hele landet i perioden fra den 24. juni til den 27. juli 2021, afhængig af den enkelte kreds. Ved tilmelding skal du huske at angive barnets alder under bemærkninger. Udfyld venligst også spørgsmål om tilladelse til fotografering af barnet på kursusdagene samt om barnet må bade ved stranden under opsyn af en voksen.
Klik på linkene herunder for at gå til tilmelding:
Kreds 1, Nordjylland: 3. juli - 5. juli 2022
Kreds 2, Vestjylland: 25. juni - 27. juni 2022
Kreds 3, Østjylland: 25. juni - 27. juni 2022
Kreds 4, Sydjylland: 26. juni – 28. juni 2022
Kreds 5, Fyn: 1. juli – 3. juli 2022
Kreds 6, Sydsjælland: 3. juli – 5. juli 2022
Kreds 6, Nordfalster: 26. juni – 28. juni 2022
Kreds 7, Nordsjælland: 6. juli – 8. juli 2022
Kreds 8, Bornholm: 24. juni – 26. juni 2022