Sommercamps 2025: Natur, jagt og fiskeri i børnehøjde

Er dit barn født mellem 2013 og 2017 og til masser af naturoplevelser, jagt, fiskeri og frisk luft? Så er en sommercamp med Bliv NaturligVis garanteret sagen. Vi arrangerer 5 spændende camps over hele landet, og du kan tilmelde dig nu!

13 marts 2025 · Tekst: Sara Waack-Möller · Foto: Jonas Nørregaard
På Bliv NaturligVis sommercampen får du en unik mulighed for at opleve mange af de ting en jæger eller lystfisker oplever. Vi skal både fiske og stå tidligt op om morgenen for at gå på jagt efter råbukken. Hvor tæt kan vi komme på dyrene? Vi bygger også vores egne buer og sidder og snitter foran bålet og mange andre spændende ting. Vi bor primitivt og opholder os udenfor det meste af tiden. Vi kommer til at bruge meget tid ved bålet, hvor vi selv laver vores mad og bruger de bedste af naturens råvarer. Skyder eller fanger vi ikke noget, så er der ikke kød til aftensmaden.

Der vil være variationer i programmerne for de forskellige sommercamps grundet de forskellige lokaliter og muligheder.

Vi har kun et begrænset antal pladser, og der er rift om dem, så skynd dig med din tilmelding.

Vi glæder os meget til at se dig!

 

Hvem kan være med
For at deltage skal du være årgang 2013 - 2017 og have lyst til at bruge nogle dage af din sommerferie i det fri sammen med andre, som også har lyst til spændende jagt- og fiskeoplevelser i naturen. Der er ingen særlige krav til kundskaber eller -udrustning. Bare lysten til en god oplevelse! Sommercampen varer tre dage med to overnatninger, og der er sommercamps fordelt over hele landet. Så du kan helt sikkert finde en i nærheden af dig.

Pris for juniormedlemmer kr. 700,-
Pris for ikke-medlemmer kr. 800,- 
Prisen er inkl. al forplejning, logi og materialeforbrug under kurset.

 

Sådan tilmelder du dig
Der planlægges i alt 5 sommercamps rundt om i hele landet i perioden fra den 28. juni til den 6. juli 2025, afhængig af den enkelte kreds. Ved tilmelding skal du huske at angive barnets alder under bemærkninger. Udfyld venligst også spørgsmål om tilladelse til fotografering af barnet samt om barnet må bade ved stranden under opsyn af en voksen.

 

Klik på linkene herunder for at gå til tilmelding

Nordjylland 4. – 6. juli 2025: https://event.it/dj-kursus/lb32ku

Vestjylland den 29. juni – 1. juli 2025: https://event.it/dj-kursus/as8wa6

Østjylland den 28. – 30. juni 2025: https://event.it/dj-kursus/3otjh1

Sydjylland den 30. juni – 2. juli 2025 : https://event.it/dj-kursus/l8t68l

Nordsjælland den 30. juni -. 2. juli 2025: https://event.it/dj-kursus/taf9il