Del
: Bliv frivillig

Vil du være frivillig formidler

Som frivillig formidler er du Bliv NaturligVis’ væsentligste aktiv. Den enkelte formidler er vigtig for projektet, og alle formidlere danner grundlaget for, at Bliv NaturligVis' vision om at styrke børns naturforståelse og naturidentitet kan virkeliggøres. Formidlingen, du leverer, tager som noget unikt udgangspunkt i dine egne oplevelser og færdigheder, hvilket er med til at levere et autentisk indhold i undervisningen, som begejstrer de børn, du møder. Du kan på den måde være med til at forme børns interesse for, viden om og lyst til at være i natur og blive medudviklere af naturen.

Det er ikke et krav, at du har en pædagogisk uddannelse eller lignende, blot du brænder for jagt eller lystfiskeri. Du skal være imødekommende og have lyst til at dele din glæde for naturen med andre.

Hvad er min opgave:

Som formidler i Bliv NaturligVis er din fornemmeste opgave at give skolebørn oplevelser med jagt, lystfiskeri og natur, som giver børnene større lyst til at være i naturen. Formidlingsopgaven tager afsæt i formidlerens egen interesser.

Som formidler håber vi, at du vil påregne minimum 5 årlige arrangementer, og du opfordres til at tage på opsøgende skolebesøg i dit lokalområde for at få arrangementer i kalenderen.

God Bliv NaturligVis formidling tager afsæt i aktiviteter, hvor børnene inddrages fysik og mentalt på en måde, så de er aktivt deltagende. Børnene skal altså helst mærke formidlerens dybe interesse i jagt og fiskeri, have nyttige informationer, og inddrages fysisk i formidlingen. Der skal være plads til at udfordre børnenes nysgerrighed, og det er ønskværdigt at formidlingen foregår i naturen, så børnene får alle sanser i spil.

Hvad får du ud af at være frivillig formidler i Bliv NaturligVis?

  • Du er med til at gøre en forskel for jagten og lystfiskeriet
  • Du bliver indbudt til et introseminar sammen med andre nye frivillige formidlere
  • Fællesskab med andre, der brænder for naturen, jagten og lystfiskeriet
  • Spændende efteruddannelse inden for formidling, jagt og lystfiskeri
  • Styrkelse af dit CV ift. frivilligt arbejde og formidling
  • Mulighed for at arbejde med det du brænder allermest for
  • Udfordrende og spændende naturoplevelser

Procedure:

1. Når vi har modtaget din registrering, som udfyldes herunder, vil du blive ringet op af Bliv NaturligVis' frivilligansvarlig, som vil informere dig om projektet og hjælpe dig videre til at blive en del af Bliv NaturligVis formidlernetværket.

2. Når du har meldt dig som frivillig formidler, vil vi indhente din straffe- og børneattest. Når denne er modtaget, får du en profil her på hjemmesiden, og du er hermed søgbar for landets skoler. 

3. Når du er oprettet på hjemmesiden skal du lave en præsentationsvideo til din profil på vores hjemmeside, som du sender til os. Du finder en guide til, hvordan du sender denne til os nederst på denne side.

4. Når du er registeret som formidler i Bliv NaturligVis, vil du blive tilknyttet en mentor som vil hjælpe dig igang, samt være din kontakt fremadrettet. 

Der vil desuden blive afholdt forskellige arrangementer rundt om i landet med fokus på faglighed, hygge og netværk for vores formidlere.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

OBS! I registeringen herunder skal du erklærer dig enig i Bliv NaturligVis' værdisæt, hvilket du finder HER

Har du spørgsmål så kontakt endelig Bliv NaturligVis frivilligansvarlig Marianne Ebbensgaard me@jaegerne.dk eller tlf.: 81 77 39 01

 

Bliv frivillig formidler

Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Frivillig registrering

Tak for din registrering. Du vil nu modtage en e-mail med information om den videre proces.





Vælg profilbillede
Vælg billede Skift billede

Registrer Arrangement

Rediger event