Vild mad i skolen

Undervisningsforløb · Spejdere

På jagt efter den vilde mad!

Vild mad i skolen inviterer eleverne til at gå i jægerens fodspor for at nedlægge et stykke vildt og derefter tilberede og nyde det sammen.

I vil møde rådyret, fasanen, anden og duen i den natur, de hører hjemme. Dernæst i køkkenet og på tallerkenen. Med andre ord er der her en unik mulighed for at følge det vilde kød i hele processen, lige fra det bliver nedlagt til det bliver serveret.

I klassen kan I arbejde med emnet "vildt som spise", læse om jagtens historie og eksperimentere i køkkenet med de vilde råvarer.

Et forløb omkring Vild mad i skolen understøtter især faget madkundskab, men kan bruges tværfagligt i fagene dansk, matematik, historie og natur/teknologi. Madkundskab og vildt er et stærkt og sjovt undervisningsforløb på det teoretiske, sanselige og håndværksmæssige plan.

Husk, at I kan få besøg af en frivillig Bliv NaturligVis formidler, som kan krydre undervisningen med sine erfaringer og kompetencer som jæger.

Få vildt kød leveret til undervisningen

Forløbet kan med fordel suppleres af en vildtkasse, hvor I får leveret vildt kød til tilberedning. Kassen indeholder i alt 2 kg vildt af fasan, krondyr og gråand til eksperimenter i skolekøkkenet efter jægernes opskrifter. Til skoler og institutioner er kassens pris 350 kr. inkl. forsendelse.

Book en naturformidler

Kombiner materiale og aktiviteter med besøg af en naturformidler og få det bedste forløb.