Dyst mod dyrene

Aktiviteter · Indskoling (0.-3. klasse)

Kan du hoppe lige så højt som et rådyr?

Denne aktivitet er en sjov lille dyst mellem børn og dyr, der bringer krop og sanser i spil. Det er smaddersjovt, især hvis de voksne leger med!

Udvælg selv, om du vil bruge alle eller et udvalg af aktiviteterne.

Balance som en gråand

Gråanden kan stå på et ben i mere end 2 timer.

Højdespring som et rådyr

Rådyret kan hoppe op til 1,7 m op i luften.

Længespring som et egern

Egernet kan springe 4 meter langt.

Løb som en hare

Haren kan løbe 80 km/t.

Lyt som en ræv

Ræven kan fange bytte i mørke.

Lugt som en jagthund

Jagthundens lugtesans er 25 gange bedre end menneskets.

Book en naturformidler

Kombiner materiale og aktiviteter med besøg af en naturformidler og få det bedste forløb.